fbpx

Sangaften i Hedensted Kirke med Grundtvig og Teater Jævn

Syng Grundtvig sammen med Hedensted Kirke og Teater Jævn

Kom og deltag i en særlig sangaften i Hedensted Kirke, hvor vi sammen skal synge et udvalg af Grundtvigs salmer akkompagneret af kirkens organist Uffe Kristiansen. Teater Jævns producent og komponist Morten Mosgaard vil derudover fortælle om teatrets kommende Grundtvig-forestilling og Grundtvigs populære Mands Minde-foredrag, som han med stor succes holdt på Borchs Kollegium i København i efteråret 1838.

Ord og toner til en teaterforestilling 

Til januar ’23 har Teater Jævn premiere på en ny teaterforestilling, som tager udgangspunkt i Grundtvigs Mands Minde-foredrag og jagten på “det levende ord”. Forestillingen bliver skabt i og til kirkerum i Hedensted Provsti, og skal blandt andet spille i Hedensted Kirke, hvor den har premiere 14. januar.

Som en del af forestillingen har Teater Jævns komponist Morten Mosgaard en drøm om, at lade lokale stemmer klinge undervejs i forestillingen. Ikke som kor på hele fraser, men i brudstykker af salmer, enkelte ord eller bare toner. Sangaftenen vil derfor blive optaget af Mosgaard, som senere vil bruge klip fra optagelserne til den endelige forestilling.

Informationer

Tidspunkt: Onsdag d. 9. november 2022, kl. 19:00

Sted: Hedensted kirke, Kirkegade 1, 8722 Hedensted

Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding