fbpx

Hvor spiller vi Alt er en dinosaurus?

15 forestillinger fordelt rundt i Hedensted Kommune

Når Alt er en dinosaurus tager på turné fra 28. august til 25. september 2021, spiller vi forestillingen 15 gange rundt omkring i Hedensted Kommune. For hver forestilling vi spiller er der en lokal vært – en forening – som hjælper til ved afviklingen af forestillingen.

Mange steder bliver det et glædeligt gensyn med lokalråd, som også var værter da vi spillede Generalforsamlingen i kommunen i 2019. Der er dog også kommet nye foreninger til, vores værter i år vil derfor også være en kulturforening, spejdere m.fl.

De første 12 værtsforeninger har hjemme i: Hjortsvang, Tørring, Uldum, Løsning, Korning, Daugård, Ørum, Stenderup, Bjerre, Snaptun, Hjarnø og Juelsminde.

Er dit lokalområde ikke repræsenteret? Bare rolig – I kan nå det endnu.

Nogle foreninger har haft svært ved at finde tid og frivillige til at være værter for årets forestilling i Hedensted Kommune. Vi har derfor få pladser tilbage på turnéen. Er dit lokalområde ikke repræsenteret, kan du tage fat i Teater Jævns producent Morten Mosgaard på mail morten snabela jaevn punktum dk eller telefon 28 40 66 95 og høre om en forening allerede er i gang med at finde tid, sted og frivillige.

Hvad kræver det at blive vært?

For at blive ført for en forestilling i et lokalområde, skal man som forening eller frivillige stille med 3 personer til opstilling og nedtagning på spilledagen (ca. 4 timer i alt) samt hjælpe med at finde et egnet skovområde eller læhegn.