Hej Jazz: Jazzen på Genvisit
Hej Jazz er et dansk jazzorkester, som spiller sange, historier og instrumentals inspireret af møder mellem musikere og børn. Musikken er fyldt med fantasi og inspirerer børn til at improvisere og lege med deres stemmer og bevægelser.
På udgivelsen Jazzen på Genvisit findes en række af de sange og kompositioner, som gruppen har skrevet inspireret af besøg i danske daginstitutioner.

Morten Musik: Godnatsange mest for børn
“Godnatsange mest for børn er ikke nogen helt almindelig børnemusik udgivelse. Alle sangene på udgivelsen er nemlig skrevet af Morten Musik ud fra børn, forældres eller bedsteforældres idéer, til godnatsange de ville ønske de havde.
På udgivelsen møder vi for første gang Prins Prutteskid, de flotte elefanter, “Rummand” og mange flere. Her er alt fra en børste tænder sang til en skifte-tøj-elefant-dans, masser af historier og scenarier alle kan relatere til.”

Morten Mosgaards Orkester Igen
“Morten Mosgaars Orkester – Igen” er en genudgivelse af albummet Morten Mosgaards Orkester fra 2010. Genudgivelsen indeholder først og fremmest de 10 oprindelige numre fra debutpladen, men samtidig også en forlænget udgave af singlen “Hvis min lejlighed”, singlen “Jeg har lært” og sidst men ikke mindst en endnu ikke udgivet sang kaldet “Du har altid plads” – en særlig sang dedikeret til Morten’s familie.

Genre: Folk, jazz, blues, country, pop mm.
Alle numre af Morten Mosgaard (Frit Fald dog med tekst af Peter Olesen)
År: 2012
Morten Musik: Smag for leg
Børnesange og lege skrevet af sangskriver Morten Mosgaard, under det musikpædagogiske kunstnernavn Morten Musik.
Alle numre er indspillet og produceret af Morten Mosgaard til DGI Østjyllands projekt “Smag for leg” udviklet af Ditte Søbye Andersen og Stine Storgaard Nielsen

Morten Musik: Live med Lille Morten og Stjernerne
Debutplade for sangskriver Morten Mosgaard under det musikpædagogiske kunstnernavn Morten Musik. Udgivelsen er indspillet som en livekoncert på Trekanten Bibliotek og Kulturhus i Aalborg.
Alle numre er skrevet af Morten Mosgaard, undtagen “Den Lille Abe” med tekst og musik af Martin Granum (Årets børnesang 2009).

Morten Mosgaards Orkester
Debutplade for sangskriver Morten Mosgaard udgivet i 2010. Udgivelsen er indspillet i Bohus Sound Studios i Stockholm med Åke Linton ved tasterne.

Genre: Singer/songwriter, folk, jazz, blues, country etc…
Alle numre af Morten Mosgaard (Frit Fald dog tekst af Peter Olesen)
Links: Anmeldelse på JazzNyt / Køb CD